søndag den 18. august 2013

Velkommen

 
Velkommen til nye kursister på Web2Beviset. 
De sidste 14 dage er mange lærere fra både Fyn og Jylland startet på Web2Beviset, det betyder bl.a., at vi nu er dobbelt så mange i Web2Bevisets Google+ gruppe, hvor vi i den kommende tid kan glæde os over, at flere deler gode idéer, erfaringer og meget andet godt!

Velkommen til alle nye og velkommen tilbage fra sommerferie til alle gamle.

Mvh Web2Beviset
  

mandag den 5. august 2013

Så er der popcorn! - Ny app på udtryksformer

Mozilla PopcornMaker er netop blevet tilføjet modulet "Udtryksformer". PopcornMaker er en ny og spændende måde at lave videoer på. Når du og eleverne først har fået det i fingrene, går det som en leg. På et "lærrede" kan du i lag tilføje video, lyd, interaktive kort, tekst og billeder og en lang række "begivenheder" der kan være med til at understrege budskabet. Elevernes speak og annotationer kan tilføjes og times og alt på lærredet og alle ressourcer, kan let trækkes rundt.

God fornøjelse!

Web2Beviset

lørdag den 3. august 2013

Popplet - Ny app på "Udtryksformer" og "Arbejdsformer"


Popplet er en unik kombination af et kollaborativt præsentationsprogram og mindmaps. Du opretter og forbinder "Poppler" og hver Popple kan indholde tekst, billeder og video. Der kan tilføjes kommentarer og til sidst kan Poppletten let laves til en flot præsentation. Med lidt didaktisk fantasi er tjenesten her brugbar i rigtig mange sammenhænge. Hvad finder du på?

God fornøjelse

Web2Beviset




torsdag den 1. august 2013

Trello - ny app på "Arbejdsformer" og "Mobil Læring"

Dette er VÆRKTØJET til synkron, kollaborativ brainstorm, idéudvikling og projektstyring. Utrolig simpel at arbejde med og indeholder alle de funktioner der er brug for. Trello er en cross-platform tjeneste der virker perfekt på næsten alle enheder!

God fornøjelse!

Web2Beviset

Ny App: Piktochart - fænomenet "Infographics" er nu på modulet Udtryksformer!

Fænomenet "Infographics" er overalt på nettet - og nu kan du og dine elever selv lave dem! Med Piktochart er det overraskende let at formidle ideer, resultater, undersøgelser og meget mere. Vælg en skabelon, genbrug den grafik og det layout du synes om, slet resten og tilføj selv billeder, tekster m.m.

Der skal ikke meget til før din infographic ser vanvittigt godt ud. Har eleverne lavet en undersøgelse eller har de blot noget datamateriale som de vil visualisere, indeholder Piktochart en "datavisualizer" hvor du kan få lavet en flot, interaktiv grafisk afbildning af datamateriale fra et regneark. Supernemt at gå til og lige så let at få det til at se fantastisk ud.

God fornøjelse!

Web2Beviset

onsdag den 31. juli 2013

Ny app! EdCanvas


Så er der igen nyt indhold på modulerne! EdCanvas er tilgængelig på modulerne Udtryksformer og Arbejdsformer.

Edcanvas er et uvurderlig værktøj, når undervisere skal distribuere digitale undervisningsforløb om ressourcer ud til eleverne. Disse materialer samles på et canvas med nummerede felter. Alt digitalt indhold kan tilføjes - websider, dokumenter, præsentationer, tegninger, quizzer....

EdCanvas er oplagt at bruge hvis du enten bruger Google Drive eller Dropbox. ALT indhold fra disse tjenester kan direkte indsættes i dit Canvas. Som underviser har du helt utroligt gode muligheder for at følge elevernes feedback med dine ressourcer. F.eks. kan du se, hvilke elever der har bedt om hjælp til et helt specifikt indhold. Det skal opleves!

Eleverne kan også selv oprette disse Canvas hvor de kan samle mange forskellige udtryksformer og ressourcer.

God fornøjelse!

Web2Beviset

mandag den 29. juli 2013

Sommerhilsen og nyt på modulerne!

Kære alle deltagere på Web2Bevisets moduler!

Håber I alle nyder en lang velfortjent sommerferie. Her på Web2Beviset er ferien slut, og vi bruger pusterummet til at producere en lang række opdateringer og nyheder på modulerne.

På modulerne Arbejsformer og Google Apps er vi glade for at kunne præsentere :MindMup.

MindMup er en reklarmefri, særdeles brugervenlig og ikke mindst 100% gratis mappingtjeneste, der har de funktioner der er brug for.

Som en ekstra feature, kan MindMup tilknyttes Google Drev, så man gemme og samarbejde om mindmaps på samme måde som man bruger Google dokumenter.

Vi håber I får glæde af tjenesten. Fortsat god ferie.

Varme sommerhilsner

Web2Beviset