fredag den 11. januar 2013

Så er Google+ i luften!

Google+ forummet er nu i luften, og alle deltagere er inviteret. Alle deltagere vil igen modtage en invitation til forummet og for jer der allerede er tilmeldt, kan I se bort fra denne invitation.

Allerede nu har ca. 1/4 af alle kursister tilmeldt sig. Har du ikke tilmeldt dig endnu, kan du gøre det ved at klikke her

Her kan du også læse mere om baggrunden til opgraderingen og se vejledninger.

Skriv direkte til ture@ucl.dk eller kifr@ucl.dk, hvis der er problemer.

Nyt forum og nye ændringer

I løbet af denne uge har en del kursister delt indlæg på Google+ forummet, og vi er blevet bekræftet i, at opgraderingen til Google+ frem for at følge RSS feeds, er en langt mere simpel, overskuelig og effektiv måde at sikre kommunikation og videndeling på tværs af modulerne på.

Logger du på modulerne, vil du også kunne se ændringer der. Al deling og kommunikation - på nær social bookmarking gruppen - foregår nu på Google+.

Vi har ændret Web2Udfordringerne og skåret antallet ned fra 10 til 8 udfordringer. Der er desuden kun 1 aflevering nu - nemlig den aflevering der tidligere hed "Elevprodukt"

Afleveringen "didaktisk design" er nu en almindelig udfordring. Det har vi gjort, fordi det har vist sig ikke at være hensigtsmæssigt, at et didaktisk design er én aflevering, da didaktiske designs løbende ændres og tilrettes. Du bliver derfor bedt om i modulets afsluttende aflevering, at beskrive dit endelige, gennemførte didaktiske design sammen med  elevproduktet.

Webinar

Husk webinaret torsdag d. 17 januar kl. 20:00. Et webinar er en live videoudsendelse, som du kan se og skrive kommentarer til. Webinaret er offentligt, så alle kan se med. Det kommer primært til at handle om Google+ og ændringer på Web2Beviset. Vi runder også, hvordan du (og eleverne) kan bruge Google+ i undervisningen og som et personligt lærende netværk. Webinaret tager ikke mere end 1 time. Du skal blot være på Google+ forummet omkring kl. 20:00 på torsdag, så skriver vi ud hvad du skal gøre. Du kan også tilmelde dig ved at klikke på Begivenheder i google+ forummet. Så vil du modtage underretninger op til webinaret, så du ikke glemmer det.

Google+ på smartphones og tablets

Har du endnu ikke prøvet Google+ på din smartphone eller tablet? Det kan KLART anbefales. Søg i din AppStore eller Playbutik efter "google+" og installér app'en på din enhed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar