tirsdag den 26. august 2014

Haiku Deck - Slideshows med fokus på faglighed og formidling

Supersimple præsentationer med utroligt flot design. Lækkert resultat hver gang, og med lige præcis nok muligheder til, at holde fokus på fagligt indhold og formidling.

Less is more!
Haiku Deck har begrænsede muligheder i forhold til powerpoint - men til gengæld er det også en af applikationens styrker! Det er kun muligt at koble et baggrundsbillede sammen med stikord og små sætninger. Det gør, at eleverne ikke står og læser op fra deres slides og at neongrønne farver, klapsalver og flyvende figurer ikke fjerner fokus (og tid) fra det faglige indhold og elevernes evne til at formidle.

Haiku Deck er skruet ned i stramme designskabeloner (temaer) hvilket gør, at det faktisk er svært at lave noget der IKKE ser hammergodt ud. Teksten er altid tydelig og billederne er fænomonale. Der er også mulighed for at uploade billeder selv.

Del med link eller indlejr på webside.
De færdige præsentationer kan deles med et enkelt link, ledsages af beskrivende tekst og indlejres på websider eller blogs. Præsentationerne kan ses på alle computere, smartphones og tablets.



Der findes gratis app til iPad, iPhone og iPod.

Du finder Haiku Deck i teknologisamlingen "Udtryksformer" under "Præsentationer"

God fornøjelse!

Web2Beviset


torsdag den 21. august 2014

ScribbleMaps - Interaktive kort på computer, smartphone og tablet!


ScribbleMaps
Lav interaktive google kort med pins, figurer, linjer, billeder, videoer og lydklip. Lav kortene helt uden at oprette en konto og del dem så let som ingen ting. Suveræn, gratis korttjeneste der også fungerer i browseren på tablets og smartphones! Scribblemaps er meget let at bruge.


ScribbleMaps i samfundfag, historie, geografi, natur/teknik - og matematik!
Interaktive kort kan anvendes i en masse sammenhænge, der kan være med til at fastholde og dokumenterer information, viden og læring. Da en lang række medietyper kan integreres rummer Scribblemaps gode muligheder for at eleverne kan udtrykke deres forståelse på rigtigt mange måder. Længde på linjer og arealer af figurer bliver opmålt direkte på kortet, og egner sig derfor også godt til forskellige projekter i matematik.


Google dokumenter direkte i dine pins!
Du kan også integrere andre web 2.0 tjenester i Scribblemaps - f.eks. dine Google dokumenter. Herunder er indsat en Google præsentation.


Du finder vejledninger og idekatalog til Scribblemaps i teknologisamlingen "Udtryksformer" under "Kort, tidslinjer".

Rigtig god fornøjelse!


Web2Beviset


fredag den 15. august 2014

Thinglink - lav interaktive billeder på web, smartphone og tablet

Vi har netop tilføjet vejledning til Thinglink. Den finder du i teknologisamlingen "udtryksformer" under "præsentationer"

Tilføj interaktive punkter på billeder. Punkterne kan indeholde tekst, billede, lyd og video. Sammensæt billederne til et slideshow eller indlejr dem på et website eller en blog. Der findes gratis apps til Android og iOS og tjenesten findes også på Skoletube.

Herunder et eksempel på nogle af mulighederne i thinglink. Før musen over billedet for at aktivere interaktiviteten.




Rigtig god fornøjelse

Web2Beviset

mandag den 11. august 2014

Realtimeboard - præsentationsværktøj, kollaborativ virtuel tavle og online IWB!

Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi ønsker jer alle et rigtigt godt skoleår og håber I kommer godt i gang
med alt det nye.



Vi er begejstrede for at have tilføjet Realtimeboard til vores teknologisamling. Realtimeboard finder du under samlingerne "Arbejdsformer" og "Google Apps". Husk lige at tjekke både vejledninger og idékatalog.

 Realtimeboard er en særdeles brugervenlig virtuel tavle fyldt med fantastiske funktioner. Samarbejd om mindmaps, præsentationer, projektorganisering - eller brug det som et online IWB. Du kan samarbejde med andre i realtid og indsætte dokumenter, billeder m.m. direkte fra dit Google Drev. Realtimeboard har gode muligheder for online kommentarer og diskussioner.

Google Drev App
Realtimeboard kan du også installere som Google Drev app. Det betyder at du kan oprette dine tavler som filer i dit Google drev og dele hele mapper med tavlesider med eleverne. Det er der også produceret en vejledning til.

Gratis til uddannelsesinstitutioner:
Selvom den gratis version i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt, kan du og eleverne få en gratis "educational license", hvis blot du angiver en mailadresse der henviser til en uddannelsesinstitution. Det kunne f.eks. være skolekom adressen, eller en Google Apps for Education adresse.



Rigtig god fornøjelse!

Web2Beviset