fredag den 28. september 2012

Weekendguf!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at tjenesten Kidblog er en af vores absolut foretrukne tjenester på modulet arbejdsformer. Kidblog er designet fra bunden af med undervisning for øje og du finder ikke nogen tjenester der gør det så let og simpelt at oprette et effektivt online blogfællesskab.



Kidblog gennemgik i starten af august en stor opdatering og det er nu blevet endnu lettere at bruge både for elever og lærere samtidig med, at nogle af de bedste funktioner er blevet endnu bedre. Derfor har vi lavet en ny præsentation af tjenesten, der er endnu skarpere og som bl.a. har fokus på, hvordan du og eleverne kan bruge "tags" til at arbejde med e-porteføljer i et systematiseret blogfælleskab. Kidblog videopræsentationen er på 4 dele - vi havde så meget på hjertet vi gerne ville fortælle, at det ikke lod sig gøre på 5 minutter!

Har du ikke endnu stiftet bekendtskab med Kidblog, så skylder du dig selv, at bruge nogle minutter her i den regnvåde weekend på, at se de opdaterede videoer igennem. Du finder Kidblog præsentationen på modulet arbejdsformer under alle web2.0 læringsressourcerne. Det er en tjeneste med et kæmpe potentiale og en enestående mulighed for at arbejde målrettet med at udvikle elevernes læringstrategier og refleksion over egen læreproces.

Kidblog kan også bruges sammen med Wordpress appen til iOS og Android, så eleverne kan blogge fra deres telefoner. Kidblog har i skrivende stund en dedikeret Kidblog app lige om hjørnet, så der kommer nok en "del 5" der viser, hvordan eleverne kan bruge deres smartphones sammen med tjenesten. Stay tuned!

Herunder en lille teaser! - og en rigtigt god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar